Organistuddannelsen

Oversigt
Opbygning & indhold
Basisuddannelsen
Optagelses på basisuddannelsen
Præliminær Organistuddannelse (PO)
Optagelse på PO
Eksamensordning
Tilmelding
Uddannelsessteder (Afdelinger)
Økonomi
Studieplan
Yderligere information
Opbygning & indhold
Efter en 2-årig basisuddannelse består uddannelsen af 3 moduler af hvert et års varighed. Der er mange muligheder for at tilpasse studieforløbet efter den enkelte studerendes behov og forudsætninger. Dersom man består modul 1-prøven med mindst karakteren 7 i hovedfagsdiciplinerne : kirkespil, kunstspil og teori og det vurderes at man er egnet dertil,- og alle øvrige prøvefag er bestået, kan man søge om at gennemføre modul 2 og 3 på ét år som heltidsundervisning.
Der undervises i orgel (kirkespil - kunstspil), teori, salmeforspil, korsang, børnekorledelse, voksenkorledelse, klaver, hørelære, becifringsspil, kirkemusikorientering, sang, orgelkundskab, musikkundskab og liturgik/salmekundskab.
Undervisningen foregår dels som soloundervisning - dels på mindre hold.
Der aflægges prøve efter hvert modul. Efter 1. modul kan beviset for Elementær Orgelprøve erhverves. Uddannelsen afsluttes med Præliminær Organisteksamen.
Privatister har mulighed for at indstille sig til såvel modulprøven som afsluttende eksamen.
Basisuddannelsen
Basisuddannelsen er en 2-årig grunduddannelse for organister og kirkesangere.
Undervisningsåret ligger (aug - jun).
Der undervises i hovedfag (orgel/sang), stemmelægning/korsang, gudstjenestelære, klaver, hørelære.
Organister undervises herudover i musiklære og musikteori.
Undervisningen foregår dels som soloundervisning - dels på mindre hold.
Basisuddannelsen afsluttes med kursusbevis.
Man kan efter basisuddannelsen aflægge optagelsesprøve til eksamenslinien. Der betales et årligt administrationsgebyr på kr. 3.200,-
Da basisuddannelsen ikke er et heltidsstudium, er den ikke SU-berettiget.
Optagelse på basisuddannelsen
Der er optagelsesprøve i hovedfaget samt i hørelære/klaver.
Organister kan vælge at aflægge hovedfagsprøven på klaver.
Undervisningsåret ligger (aug - jun).
Man bliver optaget på kirkemusikskolen i det område, hvor man bor.
Præliminær Organistuddannelse
Præliminær Organistuddannelse (PO-uddannelsen) er normeret til 3 år.
Inden for studieplanens rammer er der dog mulighed for at gennemføre uddannelsen på kortere eller længere tid (2-4 år).
Uddannelsens første modul afsluttes med Elementær Orgelprøve (EO).

Der findes derudover det 2 - årig forløb PO-H, som er tilrettelagt som fuldtidsstudium og SU-berettiget. Optagelsesprøven er den samme som på den sædvanlige PO-uddannelse, hvis kandidaten opnår et højt karakterresultat laves der en vurdering, på baggrund af en samtale med kandidaten og en vurdering fra censor, om hvorvidt kandidaten er egnet til PO-H uddannelsen.
Optagelse på PO
Der aflægges optagelsesprøve i hovedfaget orgel samt i klaver, hørelære og teori.
Undervisningsåret ligger (aug - jun).
Man bliver optaget på kirkemusikskolen i det område, hvor man bor.
Eksamensordning
Beskrivelse af eksaminationernes form og indhold: eksamensordningen, vises i et separat vindue på skærmen.
Der anvendes følgende forkortelser:
  • BAO: basisuddannelse for organister
  • EO: elementær organistuddannelse/Elementær Orgelprøve
  • PO: præliminær organistuddannelse/Præliminær Organisteksamen
  • BAKS: basisuddannelse for kirkesangere
  • KS: kirkesangeruddannelse/Kirkesangereksamen
  • KKL: kirkekorlederuddannelse/Kirkekorledereksamen
  • U-KKL: udvidet kirkekorlederuddannelse/Udvidet kirkekorledereksamen
  • Kl: klokkenistuddannelse/Klokkenisteksamen
  • DKl: diplomklokkenistuddannelse/ Diplomklokkenisteksamen
Tilmelding
Sker til Løgumkloster Kirkemusikskole
Fristen er 15. februar.
Optagelsesprøvegebyr: Kr. 300,-
Uddannelsessteder (Afdelinger)
Løgumkloster Kirkemusikskole
Afdelinger i Løgumkloster, Horsens, Odense/Fåborg, Tarm og Flensborg
Økonomi
På Præliminær Organistuddannelse er undervisningen gratis.
Der betales årligt et administrationsgebyr på kr. 3.200,-Dersom studiet tilrettelægges som heltidsundervisning (modul 2 + 3 på ét år) kan SU søges.

For basisuddannelsen gælder at det betales et årligt administrationsgebyr på kr. 3.200,
Da basisuddannelsen ikke er et heltidsstudium, er den ikke SU-berettiget.
Optagelsesprøvegebyr: Kr. 300,-
Studie- og eksamensplan for Organistuddannelsen fås ved henvendelse til Løgumkloster Kirkemusikskole eller kan læses ved at klikke her.
Yderligere information
På musikkonservatorierne er PO-uddannelsen indeholdt i 1. del af kirkemusikalsk diplomuddannelse og
varer 2 år.
På blindeinstituttet er PO-uddannelsen dels indeholdt i 1. del af kirkemusikalsk diplomuddannelse på musikkonservatorieme, dels en selvstændig uddannelse som på kirkemusikskolerne.

Brochure om Løgumkloster Kirkemusikskole og studie- og eksamensplaner kan fås ved at rette henvendelse til skolen

Løgumkloster Kirkemusikskole
Vestergade 9-13
DK-6240 Løgumkloster
Tlf.: 74 74 40 70. Fax: 74 74 53 11
E-mail: lkms@km.dk

Copyright © 2000 LKMS
Send en e-mail til vores
Webmaster, hvis du har
kommentarer eller problemer med vores web-site.
Sidst opdateret 12. januar 2010